Udskriv

Naturvidenskabelige Olympiader

Naturvidenskabelige Olympiader

Én gang om året kan man på skolen deltage i første runde af de faglige olympiader i biologi, datalogi, fysik, kemi og geografi.

Ofte deltager hele hold i den indledende runde i Olympiaderne. Næste runde er for de elever, de klarede den indledende runde bedst, og også denne runde afvikles lokalt på skolen. I f.eks. fysik- og kemiolympiaden afvikles denne runde som en 3 timers skriftlig prøve i skoletiden. Klarer man denne runde tilstrækkeligt godt, skal man derefter dyste mod elever fra andre skoler i Danmark og evt. siden hen mod elever i udlandet

Datalogiolympiaden er en 1 uges opgave, der løses derhjemme. Hvis opgaverne klares tilstrækkeligt godt, inviteres man til anden runde, der er en landskonkurrence, hvor de 3-4 bedste udvælges til at repræsentere Danmark i det internationale OL i faget.

Der er hvert år 5-10-15 elever, der deltager i henholdsvis biologi-, fysik-, kemi- og geografiolympiaden. Da skolen ikke så ofte mere har hold i datalogi, er der kun af og til elever, der deltager i datalogiolympiaden.

Man kan i Årsskriftet for 2005 læse Kræn Vodder Nielsens beretning fra deltagelsen i den internationale fysikolympiade.

I skoleåret 2012 har Majken, 3y kvalificeret sig til den internationale finale i biologi Olympiaden i Singapore.

Tilmelding til de naturvidenskabelige Olympiader sker til faglæreren; tilmelding til datalogiolympiaden foregår på olympiadens hjemmeside. Yderligere oplysninger fås hos din faglærer eller på nedenstående hjemmesider.

Elever fra skolen har også deltaget i forskellige internationale konkurrencer. Bl.a. har der været elever med i finalerunden i konkurrencen Kæmp for Klimaet. Kæmp for Klimaet er en international konkurrence udskrevet af National Geographic og Vattenfall, hvor eleverne bidrog med et energiprojekt med forslag til hvordan klimaændringerne kan forhindres.